Gå til hovedindhold

Tag rejsen fra mark til måltid

Drømmer du om en uddannelse inden for jordbrug eller fødevarer? Og har du lyst til at blive en del af en unik og innovativ helhedsskole med et inspirerende studie- og kostskolemiljø? Så er Nordic Food College lige stedet for dig. Vi uddanner fremtidens pionerer inden for jordbrug og fødevarer – Skal du være én af dem?

Konceptet

Vi råder over et stort økologisk skolelandbrug og er selvforsynende på en lang række råvarer. Det betyder, at vores landbrugselever får en særlig høj grad af praksisnær undervisning, og samtidig får vores elever på fødevareuddannelserne direkte adgang til lækre råvarer af egen avl.

Vi dyrker tværfagligheden, skaber forståelse for hinandens fag og fagligheder og skaber den røde tråd hele vejen fra jord til bord.

Jordbrug

På vores jord dyrker vi afgrøder som linser, quinoa, ærter, havre, byg, hvede og diverse frilandsgrøntsager. Herudover har vi et væksthus med mikrogrønt, ligesom vi råder over både æbleplantage og vinmark.

Vi har også en veludstyret maskinpark med et bredt udvalg af traktorer, forskellige såmaskiner, plove, harver og grøntsagsmaskiner, mejetærsker og simulator. Og vi  har naturligvis også både eget maskinværksted og smedeværksted på skolen.

Dyrehold

Vi har egen gård, ’Tyregården’, med bl.a. kvæg, får, geder, høns og heste, som vores elever er med til at passe. Har du egen hest, har vi også plads til den.

Tilberedning og servering

Eleverne på vores fødevareuddannelser har direkte adgang til friske, økologiske råvarer af egen avl, når de boltrer sig i køkkenerne.

Vores undervisningskøkkener er indrettet efter de forskellige fagligheder inden for fødevareuddannelserne, så udstyr og maskiner matcher den undervisning, der sker i det enkelte køkken.

Skolekøkkenet, der laver mad til skolens elever, medarbejdere og gæster har naturligvis også adgang til de råvarer, der produceres i skolelandbruget, så når vi spiser i skolens kantine, kan vores elever – helt bogstaveligt – nyde frugten af eget arbejde.

Hvad skal på din tallerken?

HER BOR VI

Nordic Food College ligger idyllisk placeret på Mors, midt imellem hav og fjord og omgivet af naturskønne landskaber. Her har vi udsigt til marker, vild hede, frodige skovområder, smukke kystlinjer, kuperet terræn med bakker og dale samt et rigt plante- og dyreliv. Her er der himmel og horisont så langt øjet rækker.

Vi befinder os langt væk fra storbyens stress og jag – og helt tæt på den skønne natur, som er fundamentet for alt, vi laver.

Har du lyst til at lægge vejen forbi, finder du os hér:

Nordic Food College, Mosegårdsvej 10, 7900 Nykøbing Mors

Kostskolen

Bo dør om dør med dine kammerater

Som elev på Nordic Food College har du mulighed for at bo på vores kostskole, mens du tager din uddannelse. Kostskolen er det oplagte valg for dig, der gerne vil flytte hjemmefra – uden at være alene. På kostskolen bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor vi lærer, bor og hygger med hinanden på tværs af uddannelser og hold. Her er der plads til at fordybe sig i faglighed og lektier, og til at deltage i sjove aktiviteter, udflugter og hygge omkring bålet. Her knyttes der venskaber for livet.

NORDIC FOOD COLLEGE

- EN DEL AF EUC NORDVEST

På Nordic Food College har vi samlet jordbrugs- og fødevareuddannelserne under ét og samme tag.

Skolen består af to afdelinger:

MORSØ LANDBRUGSSKOLE (Jordbrug)

CULINARY (Fødevarer)

Samspillet mellem de to afdelinger skaber værdi, indblik og viden om hele værdikæden fra jord til bord.

 

Vi er helt vores egen – men vi er også en del af noget større. Vi er nemlig en del af EUC Nordvest – Center for Uddannelse og Erhverv.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Få vejledning til dit valg af uddannelse, optagelse, ansøgning og meget mere. Giv os et kald, eller send os en mail.

BOOK EN RUNDVISNING

Oplev skolen, tjek faciliteterne og mærk stemningen.

SØG OM OPTAGELSE ALLEREDE I DAG

Har du lyst til at blive en del af Nordic Food College, og har du fundet den uddannelse, der matcher netop dig? Så kan du søge om optagelse hér: